Se hussalget i din kommune: Boligmarkedet har genfundet formen

Boligmarkedet fik sat et flot punktum for året med en markant fremgang i boligsalget fra andet halvår 2022 til andet halvår 2023. Se udviklingen i din kommune her.

Boligmarkedet har genfundet formen det seneste halve år og overrasket positivt med en markant stigning i antallet af solgte boliger på landsplan. Det viser de nye handelstal fra Boligsiden, som er beregnet af boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Konkret blev der på landsplan solgt 23.629 huse i andet halvår af 2023. Det svarer til en stigning på 23 procent i forhold til andet halvår af 2022, hvor der blev solgt 18.294 huse på landsplan. På kommuneniveau har 86 ud af landets 98 kommuner oplevet en stigende handelsaktivitet i perioden.

”Boligmarkedet kom i stærk modvind i den sidste halvdel af 2022 som følge af den økonomiske uro, men det seneste halve år er optimismen kommet tilbage, og boligmarkedet er igen kommet på rette kurs,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.   

Kommuner med stigende handelsaktivitet fra 2. halvår 2022 til 2. halvår 2023

Tallene viser antal solgte rækkehuse og villaer i 2. halvår 2022 og 2. halvår 2023. Kilde: Boligsiden og Nordea Kredit

Positiv overraskelse

Tallene fra Boligsiden viser samtidig, at handelsaktiviteten nu er tilbage på et forholdsvist normalt niveau sammenlignet med årene inden corona. I gennemsnit blev der solgt 23.007 huse i andet halvår i årene 2015-2019, hvilket er 2,6 procent lavere end det nuværende niveau. Ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergmann er der flere forklaringen på den seneste tilbagevenden til mere normale tilstande på boligmarkedet:

”Der var tunge skyer over boligmarkedet ved indgangen til 2023. De fleste prognoser spåede prisfald og fortsat afmatning på grund af højere renter, inflation og energikrise, som ramte danskernes pengepung hårdt. Heldigvis går alting ikke altid som forventet, og boligmarkedet overraskede positivt,” siger Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:

”Boligejerne har opnået flotte stigninger i deres friværdi i 2023, og vi forventer, at boligpriserne vil stige en lille smule yderligere i 2024. Inflationen er faldet, og renten forventes snart at følge med ned. Samtidig oplever danskerne pæne lønstigninger og kombineret med boligskattereformen, der betyder lavere samlede boligskatter til fire ud af fem boligejere, vil det presse priserne op de fleste steder i landet."

Flot punktum for året

I hele 2023 blev der for landet som helhed solgt fem procent flere boliger end i 2022. Det viser Boligsidens opgørelse over det samlede salg i 2023. Salget af ejerlejligheder har taget det største spring med en stigning på 11 procent, mens salget af villaer og rækker er steget med 5 procent og sommerhuse med 2 procent.

Antal bolighandler i 2023 fordelt på boligtyper

Tabellen viser antallet af solgte boliger i år 2023 fordelt på boligtyper. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenlignes med 2022 (årlig ændring) samt det gennemsnitlige salg i årene 2015-2019 før corona (ændring ift. før corona). *Alle boligtyper dækker over boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

Du er inviteret til Vurderingsweekend
Tilmeld dig Vurderingsweekend

Er din bolig mere værd, end du tror?

Sig ja til et lille besøg med stort potentiale. I Vurderingsweekenden den 9. og 10. marts besøger vi så mange boligejere som muligt. Så tilmeld dig nu og få klarhed over dine muligheder - gratis og uforpligtende.