Par med maegler

danbolig Køberrådgivning

Kom trygt og nemt gennem hele købsprocessen, og vær sikker på, at du får de ideelle betingelser for at opfylde dine boligdrømme.

Det får du med danbolig Køberrådgivning

Køberrådgivning i danbolig starter altid med et gratis opstartsmøde, hvor du uforpligtende kan høre om dine muligheder og fortælle om dine ønsker. Hvis du vælger, at vi skal hjælpe dig med dit boligkøb, handler hele den efterfølgende proces om at give dig ro i maven og sørge for, at du kommer godt i mål. Herunder kan du se, hvad der altid indgår i vores køberrådgivning – og derudover tilbyder din lokale danbolig-mægler en række tilvalgsmuligheder målrettet dine ønsker og behov.

  • Gratis opstartsmøde

    Uforpligtende møde – fysisk eller online – hvor vi finder ud af, hvad dit behov er

  • Rådgivningsaftale indgås

    Når vi kender dine konkrete ønsker og behov, indgår vi en aftale, der er tilpasset dig

  • Gennemgang af købsaftale

    Vi gennemgår købsaftalen og øvrige dokumenter i handlen og tager hånd om dialogen med handlens parter

  • Møde om købet

    På baggrund af vores dokumentgennemgang og danboligs pristjek gennemgår I sammen dokumenterne, eventuelle fordele/ulemper ved boligen i forhold til dine behov og ønsker og et forslag til godkendelsesskrivelsen af købet

  • Handlen godkendes

    Er der behov for eventuelle forhandlinger med sælgers ejendomsmægler, kan danbolig hjælpe dig. Når I blevet enige, udarbejder danbolig en skrivelse, der godkender boligkøbet

  • Skøde og refusionsopgørelse

    Vi udarbejder eller gennemgår skøde og refusionsopgørelse

  • Afslutning af boligkøb

    Vi hjælper dig helt i mål, og er med dig, indtil handlen er endeligt afsluttet

Eksklusiv adgang til pristjek
Du får ekstraordinær adgang til vores pristjek og dermed det bedste forhandlingsgrundlag.
Trygt og sikkert boligkøb
Vi holder styr på deadlines og alt med småt, så du får en nemmere og tryggere købsproces.
Certificering inkl. Tryghedsmærket
Tryghedsmærket giver dig optimal sikkerhed og samme forsikringsdækning som en advokat.

Køberrådgivning ved boligkøb

Skal du købe bolig, er der rigtig mange ting at tage stilling til og have styr på. Med danbolig køberrådgivning kan du bedre fokusere på drømmene uden at blive væltet af alle detaljerne. Vi kan rådgive om:

  • Aftalen – vi gennemgår købsaftalen og de forskellige dokumenter, der følger med
  • Prisen – matcher prisen vores pristjek, og er der oplagte forhandlingsmuligheder?
  • Detaljerne – hvad er processen, er der afgørende deadlines, hvem gør hvad og hvornår?

Hvad er køberrådgivning?

Køberrådgivning er tryghed for dig, der skal købe bolig. Ligesom boligsælgeren har en ejendomsmægler igennem hele processen, får du med køberrådgivning en købermægler, som kun arbejder for dig og styrer de mange lovkrav, deadlines og dokumenter undervejs. Du får også danboligs pristjek, som giver et optimalt udgangspunkt i en eventuel forhandling om pris. Netop dét er vigtigt, fordi det kræver stærkt kendskab til både markedstendenserne, lokalområdet og selve boligen at vurdere prisen. 

Uanset hvor du er i dit boligkøb – om du først er ved at finde drømmeboligen, lige ved at købe eller netop har skrevet under på drømmeboligen – så er vi klar til at hjælpe dig helt i mål.

Hvad koster køberrådgivning?

I danbolig er vores køberrådgivning tilpasset dine ønsker og behov, så prisen afhænger af, hvad netop du har brug for. Køberrådgivning omfatter altid nogle faste elementer, som du kan læse om her på siden, og derudover skræddersyr din købermægler den endelige løsning til dig. Tag fat i din lokale danbolig-mægler for at høre mere om pris på køberrådgivning i din situation – og husk, at det første møde altid er gratis og uforpligtende.

Hvorfor køberrådgivning?

Her er tre gode grunde

  1. Tryghed i en stor beslutning
    De fleste køber kun bolig få gange i livet, så giv dig selv de bedste betingelser og ro i maven med en professionel, lokal ekspert ved din side.
  2. Styr på alle dele af processen
    Din købermægler har styr på lovkrav, deadlines, dokumenter og korrespondance med sælger, så du både sparer tid og får bedre overblik.
  3. Vi rådgiver hele vejen
    Der opstår ofte en masse spørgsmål ved et boligkøb, så det er en stor fordel, at du har en købermægler, der er inde i alle detaljer.

Få komplet køberrådgivning med danbolig

Med køberrådgivning hos danbolig får du de bedste kort på hånden, uanset om du overvejer eller er i fuld gang med at købe bolig. Vi tilbyder komplet køberrådgivning fra a til z og altid skræddersyet af den lokale ejendomsmægler til dine ønsker. Resultatet er et godt og trygt boligkøb, hvor prisen på køberrådgivning nemt kan tjene sig hjem, fordi du står stærkere og undgår ubehagelige overraskelser.