Velkommen hos danbolig Silkeborg
Velkommen hos danbolig Silkeborg - din lokale ejendomsmægler i Jyllands hjerte
Hos danbolig Silkeborg har vi en klar ambition om at forblive den førende lokale ejendomsmægler. Vi ikke førende, fordi vi er de største, men fordi vi er bedst til det, vi gør. Vi har et dybdegående kendskab til lokalområdet, stor erfaring med bolighandel og det stærkeste mæglerteam i Silkeborg og omegn.
Vi dækker hele Silkeborg Kommune, herunder Kjellerup, Ans, Fårvang, Gjern, Sorring, Sejs-Svejbæk, Laven, Virklund, Them og Bryrup, og vi er førende på salg af samtlige boligtyper. Det gælder både villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, andelsboliger, landejendomme, fritidshuse og liebhaverejendomme. Og vi kender alt fra de små genveje i dit område til hvor, du kan finde den største isvaffel på en lun sommerdag.
Vores grundlæggende vision er, at du, som kunde, oplever os som de stærkeste og førende ejendomsmæglere i lokalområdet gennem vores engagement, faglighed og grundighed, der er kendetegnede for ethvert salgsforløb hos os. Bestil en uforpligtende vurdering i dag, og hør, hvordan vi sikrer dig den hurtigste handel til den bedste pris.
Silkeborgegnens bedste mæglerhold
På Borgergade midt i Silkeborg møder du områdets største og mest kompetente team. Vi er et ungt, dynamisk team, og vi lægger ikke skjul på, at vi vil være bedst og førende på markedet.
I øjeblikket har vi lokalområdets største markedsandel, de laveste liggetider, den største omsætningshastighed og flest tilfredse kunder. Og ikke nok med det giver vi Silkeborgegnens laveste afslag. Så der er grunde nok til at vælge os.
Som en del af vores dedikerede team har vi også en projektafdeling, som hjælper vores professionelle kunder med projektsalg.
Topprofessionelt markedsføringssetup
Vælger du os som ejendomsmægler til at repræsentere dig og din bolig, kan du være sikker på, at du får en af mæglerbranchens mest effektive markedsføringsindsatser. Du får din egen side på vores prisvindende hjemmeside, danbolig.dk, med professionelle billeder og tekst, mens vi gennem flere kanaler sikrer dig mest mulig eksponering online.
Blandt andet sørger vores intelligente digitale værktøj, danbolig clevr, for, at mulige købere i din prisklasse ser din bolig via bannere, når de klikker rundt på nettet.
Vores butik er placeret på én af Silkeborgs travleste veje, og gennem vores gode samarbejde med Nordea kan vi også udstille din bolig hos dem i gågaden. Samtidig har vi et solidt samarbejde med danbolig i Aarhus og Herning, hvorfra mange søger bolig i Silkeborg.
Hos os er du i helt trygge hænder
Vi går altid grundigt til værks for at sikre dig den allerbedste oplevelse, og du kan forvente en professionel håndtering af hele forløbet. Derfor laver vi en individuel plan for dig, så din bolig bliver markedsført mest effektivt, ligesom vi orienterer dig om, hvordan salget skrider frem. Du skal nemlig føle dig tryg - hele vejen fra første kontakt med ejendomsmægler til købsaftalen er underskrevet.