Sådan gør du boligen salgsklar i den mørke tid

Selvom vi går de koldere måneder i møde, går mange danskere stadig med drømme om en ny bolig. Derfor er de mørke måneder en god anledning til at få et til-salg-skilt op og følge mæglernes gode råd til et salg.

Lys, varme og oprydning er nogle af nøgleordene, når boligen skal sælges i de kolde vintermåneder. Foto: Colourbox

Lad det være sagt med det samme: Man kan sagtens sælge sin bolig i de mørke måneder, men det kræver, man tænker som en god vært og har tænkt modtagelsen af gæsten igennem helt ude fra fortovet.

Derfor får du her en håndfuld gode råd af danboligs mæglere til at gøre boligen mest indbydende i den kolde tid.

Lys, lys, lys

Selv når køberne kommer til din bolig om eftermiddagen, vil det være mørkt udenfor. Sørg derfor for, at der er god belysning både inde og ude.

Giv køberen en varm velkomst

Nogle sælgere har en tilbøjelighed til at skrue ned for varmen i de rum, de ikke bruger. Det er skidt i en salgssituation. Her skal købere føle sig velkomne. Det gør de ved at få lyst til at lægge jakken og tage skoene af. Du kan hjælpe dem på vej ved at have boligen opvarmet til en behagelig temperatur.

Vis haven frem i sommerdragt

Langt de fleste haver er kedelige i vinterhalvåret. Derfor kan det være en god idé at finde fotos frem af haven om sommeren og lægge dem på køkkenbordet ved siden af en kop kaffe. Så kan køberne se mulighederne og glæde sig over, hvad de har i vente.

Hvis din have skiller sig negativt ud fra naboens ved at være mere kedelig og mindre ”grøn” end deres, kan du, ud over at feje nedfaldne blade og grene sammen, pifte haven op med stedgrønne planter i krukker og lyskæder om træer. Det gør haven mere indbydende og åben.

Ryd op og ud

Generelt inde og ude: RYD OP! De ting, du ved ikke skal være en del at dit kommende hjem, bør du skille dig af med, inden du sætter boligen til salg. Det skaber overskuelighed for køber og gør dermed boligen lettere at sælge. 

Firdobbelt danmarksmester i boligsalg fra danbolig

danbolig mægler fremviser lejlighed forældrekøb

Rekordsalg: Boligkøberne står i kø

par får fremvisning af danbolig mægler

Flere boliger sælges til overpris over hele landet