Besigtigelse af boligen
Boligkøb er en investering, som har stor betydning for familien og økonomien i mange år frem. Derfor er det vigtigt at være sikker på, at boligen er den rigtige, før du slår til. De fleste er ude og se på flere boliger, før de bestemmer sig.
Vi viser dig gerne de boliger, der interesserer dig og hjælper dig med at se mulighederne og udfordringerne i den enkelte bolig.
Få hjælp af en byggesagkyndig
Du har fundet drømmeboligen og alt ser ud til at være i skønneste orden. Alligevel bør du altid få en byggesagkyndig til at se på boligen. Den byggesagkyndige er specialiseret i at finde detaljer ved ejendommen, som du måske har overset ved første besøg. Jo bedre du undersøger boligen, jo lettere er det også at vurdere evt. udgifter til vedligeholdelse og reparationer. Hvis boligen er et hus, vil der typisk være udarbejdet en tilstandsrapport på ejendommen. En tilstandsrapport indeholder oplysninger om synlige fejl og mangler ved ejendommen, samt sælgers egne oplysninger om ejendommen. Du kan gennemgå tilstandsrapporten sammen med den byggesagkyndige.