danbolig Jan Persson er centralt beliggende i Allerød - lige ved siden af stationen. Her byder vi dig velkommen til Allerøds største ejendomsmæglerbutik.
Vi mener, at professionalisme og grundighed er vejen frem, og vi ved, at forberedelse er det halve arbejde. Jo bedre forberedt vi er, og jo mere research vi laver, des bedre kan vi ramme din boligs korrekte salgspris. Grundigt arbejde gør en forskel.
Ved at klikke her, kan du se en video om danbolig Allerøds måde at arbejde på.
Vi lever af tilfredse kunder, og derfor tager vi vores kundetilfredshed særdeles alvorligt. I dag ligger denne meget højt - og der skal den forblive. Den høje tilfredshed skyldes blandt andet vores højtuddannede personale - alle mæglere er statsautoriserede, hvilket sikrer en ordentlig håndtering af sagerne, og at juraen overholdes.
For os er det vigtigt, at kunden kan føle sig tryg gennem alle bolighandlens faser. Vores team er bredt sammensat, både i alder og type, sådan at vi bedst mulig kan matche forskellige kunder.
Når det gælder markedsføring, er vi en af de mæglere, der annoncerer mest i lokalavisen Allerød Nyt i 2011. Derudover betyder vores samarbejde med Nordea, at vi udover vores egne vinduesudstilling også benytter deres ud til M. D. Madsensvej, for at flest mulige forbipasserende har mulighed for at se vores boligemner.
Vi arbejder meget målrettet med opfølgning på potentielle kunder, vi møder på vores vej. Alle købere, der viser interesse for en ejendom, bliver kontaktet efterfølgende. Det betyder, at vi får en enorm feedback på både godt og dårligt, som vi kan bruge konstruktivt og dermed tilpasse vores strategier hurtigst mulig.
danbolig Allerød er den ejendomsmægler i byen, som har det største antal salgsmedarbejdere i butikken. Det giver mere tid til netop dig - derfor er vi også den mægler, som sælger flest villa/rækkehuse i byen.*
*Kilde: boligprof.dk d. 15/12-2011 (gennemførte handler i Allerød 365 dage før den 15/9-2011)