Når man skal købe eller sælge bolig, er det altafgørende, at man finder en ejendomsmægler, der har et godt lokalkendskab. Det betyder nemlig dels, at man kan sætte de rigtige, realistiske priser på boligen, og at man kan vejlede køber om alt det, et boligkøb også handler om – daginstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder og så videre.
Det kan vi hos danbolig i Store Heddinge. Til sammen har vi boet og arbejdet her i området i så mange år, at vi næsten bogstavelig talt kender hvert et hjørne af Stevns. Vi har derfor en stor berøringsflade og ved, hvad man skal være opmærksom på, både som køber og sælger.
Som eneste ejendomsmægler i Store Heddinge er det os, du skal vælge, hvis lokalkendskabet er afgørende, og hvis du virkelig vil have solgt. Vi sætter nemlig ikke bare huse til salg. Vi sælger dem!
Det er vigtigt for os, at hver eneste kunde føler sig som noget særligt. Her er ikke noget samlebåndsarbejde – vi har en tæt relation til hver enkelt, og den tillid er nødvendig, når man skal handle med noget så vigtigt som boliger.
Vi stikker ikke folk blår i øjnene; vi er altid ærlige. Samtidig har vi en meget høj faglighed, og vores kunder roser vores kompetence og professionalisme – og i øvrigt også vores gode humør!
Vi har mange huse til salg, og det betyder, at vi ofte kan vise vores købere videre – hvis ikke det første hus er noget for dem, kan vi vise dem en håndfuld mere, og det betyder, at vi meget ofte er i stand til at finde den helt rigtige bolig til dem.
Vi er beliggende meget centralt midt på torvet i Store Heddinge – lige over Nordea, som vi arbejder tæt sammen med.